Visioner & Målsætning


VISION
Haderslev Badminton Klub skal være det naturlige centrum for badmintonaktiviteter i det nordlige Sønderjylland. Det sker ved at skabe en klub for alle aldre, hvor både elite og bredde sættes i fokus, således at der gives mulighed for at træne på såvel konkurrence –  som motionsplan.


MÅLSÆTNING

Haderslev Badminton Klub skal være en god og attraktiv klub, hvor alle spillere føler glæde og motivation til at yde det bedste. Leg, sjov og godt kammeratskab skal være grundpillerne i badmintonspillet i HBK.

Der skal sættes fokus på, at der i klubben skal være plads til såvel det mere socialt prægede badminton som det mere elitære badminton. Der skal altid være et tilbud i klubben, som er tilpasset den enkeltes lyst og evner i retning af træning og kamp. 

Klubben skal have mange veluddannede trænere, der besidder de nødvendige kvalifikationer til ethvert niveau. Klubben skal konstant afsætte de nødvendige ressourcer på ungdomsfronten, så vi også i fremtiden vil være en interessant og spændende klub.
 
Haderslev Badminton Klub skal have et godt image i lokalområdet og i badmintonverdenen i øvrigt. Vi skal signalere professionalisme og troværdighed via dygtige ledere som agere i tidens ånd.

Kontakt

Haderslev Badmintonklub
v/formand Bo B. Jørgensen, Parkvej 39
6100 Haderslev

Find vej: Kørselsvejledning