Badminton Danmark

U17-landsholdet skal "slå tiden ihjel" under U17-EM

18-03-2016 08:59 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmusen
De 12 danske U17-landsholdsspillere har forhåbentlig et langt EM foran sig, men i deres jagt på guldmedaljer er det også vigtigt, at de slapper af.

I går spillede det danske U17-landshold mod Italien, hvor de vandt 4-1. I dag venter der så en ny kamp, når det danske landshold møder Slovakiet kl.14.00, før Belgien venter i morgen og derefter slutspillet henover weekenden - og forhåbentlig en finale på mandag med dansk deltagelse.

Men selvom U17-EM afgøres på banen, kan der ligge en stor gevinst i det ”arbejde” spillerne skal lave udenfor banen.

Klik her og følg os på Instagram, hvor U17-spillerne lægger billeder op fra U17-EM.

- Vi skal slappe af og sørge for at bruge de første dage på netop at slappe af, så spillerne ikke brænder ud. Først skal de jo være friske til holdturneringen, og så starter den individuelle turnering lige bagefter, så det er vigtigt, at de er friske hele vejen, siger U17-landstræner, Jonas Lyduch.

Derfor er det heller ikke de store aktiviteter, som spillerne kan foretage sig under mesterskabet i forsøget på at holde både fysikken og hovedet klar til en lang turnering.

- Det er jo en af de udfordringer, når man er på udlandsrejse – der er noget tid, som skal slås ihjel. Vi spiste fælles aftensmad i går, og ellers har det været op til spillerne, hvad de har haft lyst til at lave. Om de ville ud i hallen og se de andre hold eller være på hotellet og slappe af. Personligt synes jeg, at de skal blive væk fra hallen, for der kommer de til at bruge rigtig meget tid, så det kan godt være sundt at komme lidt væk, siger Jonas Lyduch.

Følg Danmarks kamp mod Slovakiet kl.14.00 via livescore her.


 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?