Badminton Danmark

Danmark vinder U17-EM for sjette gang i træk

21-03-2016 12:47 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmusen
Det danske U17-landshold vandt i dag deres sjette U17-EM-medalje i træk efter en sejr på 3-0 over England.

Ved U17-EM for hold i polske Lubin var Danmark 1. seedet, og de unge danske spillere formåede at leve op til seedningen. Det gjorde de ved at afgøre finalen i løbet af de første tre kampe i henholdsvis mixdouble, herresingle og damesingle.

Danmark havde haft en hård optakt til finalen, efter de i går spillede både kvartfinale og semifinale, hvor de måtte ud i ni kampe for at kvalificere sig til finalen. Omvendt havde England spillet syv kampe frem mod finalen i deres slutspilskampe.

Klik her og følg U17-landsholdet på vores Instagram-profil.

Fysikken fik heldigvis ikke afgørende betydning i finalen, da Alexandra Bøje/Paw Eriksen vandt den første kamp med 21-14, 21-14, mens Jesper Toft vandt 21-15, 21-19.

Det gjorde at Michelle Skødstrup kunne afgøre finalen til dansk favør med en sejr i damesingle mod Abigail Holden. Michelle Skødstrup vandt første sæt 21-13, mens hun i andet sæt havde et stort forspring til Holden. Alligevel formåede Holden at svare tilbage efter opholdet og sikrede sig andet sæt med 23-21.

Læs hele Badminton Magazine Badmintonligafinalen 2016 her!

Heldigvis svarede Michelle Skødstrup stærkt igen og vandt tredje sæt med 21-14, og dermed vandt Danmark samlet 3-0 og den sjette guldmedalje i træk ved U17-EM.

Det var tredje gang i træk, at Danmark mødte England i finalen. De to forgangne mesterskaber havde Danmark vundet 3-1.

Stort tillykke!

Klik her for at se Danmarks resultater på vej mod finalen.


 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?