News


  
Photo: Badmintonphoto
Sommeren på Badminton.dk
Club: Badminton.dk
Published by: Rasmus Bech
Date: 6/30/2012 4:29:18 PM
Category: General
  
Sommerferien er for alvor blevet skudt i gang, men det betyder ikke, at badminton.dk ligger stille. Vi kigger selvfølgelig en hel del på OL, men sommerferie betyder også blandt andet BadminFunskole og –lejr.

Der er allerede blevet snakket om sommeraktiviteterne for de unge badmintonspillere, og i de kommende uger vil der også blive sat fokus på de unge spillere og de muligheder, de har, når kalenderen siger sommerferie.

Følg OL på badminton.dk
Og så kommer vi ikke uden om, at den største sportsbegivenhed af alle løber af staben i slutningen af juli. Danmark har de bedste spillere med, og man kan godt tillade sig at håbe på gode danske resultater, når det går løs i Wembley Arena.

Fra den 28. juli og frem til og med søndag den 5. august vil man dagligt kunne læse om dagens kampe samt få kommentarer fra de danske stjerner.

Vær med fra starten
OL-turneringen kan følges på TV hos DR fra start til slut, men allerede fra starten af juli kan du blive klædt på til den store turnering.

Gade, Baun, Boe og alle de andre vil blive præsenteret på badminton.dk i løbet af juli, og så vil du også kunne få det store overblik over, hvordan danskerne er seedet, og lodtrækningen kommer du selvfølgelig også til at kunne se, når den ligger klar en lille uge før, den første bold bliver slået.

Og så får du også de sidste reaktioner, før det hele går løs den 28.

Så tag computeren med i sommerhuset, på stranden eller i parken. Badminton.dk holder ikke sommerferie. Vi er klar til at give dig alt det badminton, du kan ønske dig i det gode vejr.


 




















Vidste du at...



Gå til shop - tilkøb til din klub >>



 
Delete item?