Badminton Photo

To danske finalepladser ved Malaysia Masters

20-01-2018 13:42 |  Badminton.dk |  Kristine Liv Lund-Pedersen
Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl og Viktor Axelsen skal repræsenterer de røde-hvide-farver ved finalerne i Malaysia Masters i morgen.

For dem der stod tidligt op lørdag morgen, var der masser af god badminton til morgenkaffen. Hele fire danske konstellationer skulle forsøge at spille sig i finalen ved Super 500-turneringen Malaysia Masters, der svarer til det der sidste år hed en Superseries-turneringen.

De første til at indløse en billet til de eftertragtede finaler var Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl. Den danske damedouble mødte i semifinalen det koreanske par Lee So Hee/ Shin Seung Chan, som de har vundet over to gange tidligere og aldrig tabt til. De to par fulgtes nogenlunde ad til stillingen 14-14 i første sæt, indtil danskerne tog to gode pointstimer og vandt sættet 21-15. De gode takter fulgte de op på i andet sæt, hvor de på et tidspunkt førte hele 11-3. Men koreanerne åd langsomt den komfortable føring og udlignede til 18-18, hvor danskerne rutineret tog tre point i træk og dermed sejren. I morgen møder de Chen Qingchen og Jia Yifan fra Kina i finalen.

Vil du opleve stjerner på danske grund? Køb billet til FZ FORZA/RSL DM

Viktor Axelsen sikrede sig sin finaleplads ved at slå hjemmebanespilleren Daren Liew i dagens sidste kamp. Liew var igennem kvalifikationen for at komme til hovedturneringen, og i dag måtte han også sande, han mødte den danske overmagt. Den danske herresingle vandt første sæt 21-15 og på anden matchbold vandt han andet sæt 21-11.

Forinden dette havde Hans-Kristian Solberg Vittinghus desværre tabt sin kamp til en velspillende japansk Kenta Nishimoto. Den danske herresingle tabte første sæt 21-14, men var meget tæt på at vinde andet sæt. Efter at have været bagud 11-6 kæmpede Vittinghus sig tilbage og førte mod slutningen 19-18, men endte desværre med at tabe 21-19. Nishimoto møder derfor Viktor Axelsen i finalen i morgen. 

Læs også: Joachim Fischer har fået ny mixeddoublemakker

Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen tabte desværre også deres semifinale til Fajar Alfian/Muhammad Rian Ardianto fra Indonesien, der ligger nummer 16 på verdensranglisten. Den danske herredouble vandt første sæt 21-15, men tabte desværre de to næste 21-16, 21-17.

Du kan se finalerne på TV 2 SPORT i morgen tidlig klokken 05.00




 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Folkedanseren.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | ConCor - IT-konsulenter | LeoVegas SPORT

Delete item?