Badminton Danmark

DM-optakt: I dag går det endelig løs

07-02-2018 09:39 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Ventetiden er forbi, og i dag begynder jagten på DM-titlen for de danske badmintonspillere. Få overblik over dagens kampe, livescore og livestream.


Klokken 16.00 i dag går en af landets største badmintonnavne på banen. Joachim Fischer indleder sammen med den forsvarende danmarksmester i herredouble Frederik Colberg sin jagt på at kunne kalde sig Danmarks bedste. 


Joachim Fischers nye mixeddoublemakker, Alexandra Bøje, skal også i kamp i dag. Det skal hun i damedouble sammen med Sara Lundgaard. Klokken 15.15 møder de Christine Busch Andreasen/Amalie Schultz Terp-Nielsen.

EM-sølvvinderen fra 2014 Anna Thea Madsen går på banen klokken 12.15, og hun får følgeskab af Kim Bruun, Sofie Holmboe Dahl, Julie Dawall Jakobsen, Amalie Magelund Krogh/Freja Ravn Nielsen, samt mange andre velkendte navne i badmintonkredse.


Dagens program går fra klokken 10.00-22.00.

Det er også i dag, at der for alvor kommer liv i hallen, når skoleklasser fra hele Aarhus gæster Ceres Arena. Det forventes at over 500 skoleelever kommer og får en badmintonoplevelse i særklasse.

Ceres Arena er også fyldt med muligheder for at købe det nyeste grej fra FZ FORZA og RSL, og der er en masse aktiviteter for hele familien. Så der er god grund til at kigge forbi Ceres Park og Arena på Stadion Allé i Aarhus.

Følg FZ FORZA/RSL DM 2018 via livescore på Badminton Danmarks APP eller på BadmintonPeople – tryk her

Du vil også løbende blive opdateret på FZ FORZA/RSL DM 2018 med nyheder, billeder og videoer på Badminton Danmarks platforme:
Snapchat: bad.dk
#dm2018 #baddk #vielskerbadminton



 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?