Badminton Danmark

Stjernestøv i Aarhus: Kvartfinaledag ved FZ FORZA/RSL DM 2018

08-02-2018 09:44 |  Badminton.dk |  Jade Madsen Wittenkamp

Dag et og de indledende runder ved FZ FORZA/RSL DM 2018 er overstået, og torsdagen byder på nye spændende kampe. Der bliver drysset stjernestøv i Ceres Arena, når alle de seedede spillere skal i aktion i kvartfinalerne.


De første spillere, der får lov at gå på banerne torsdag er i mixeddouble. Her er kampen om titlen blevet mere åben, da det topseedede par, Mathias Christiansen/Christinna Pedersen, har været nødt til at trække sig grundet en skade. Mathias Christiansen er forsvarende mester med Sara Thygesen, der skal i kamp med Niclas Nøhr torsdag eftermiddag.


Køb din billet til spændingen ved DM her


I damesingle skal den forsvarende mester, Mette Poulsen, spille sin første kamp ved årets DM. Det bliver spændende at se, om hun kan forsvare sin titel eller om nogle af de andre damesingler som Line Kjærsfeldt, Mia Blichfeldt eller Natalia Koch Rohde kan overtage titlen. Alle fire spillere skal i aktion til eftermiddag. 


Flere favoritter spiller torsdag aften kvartfinale i herresingle heriblandt Anders Antonsen. Antonsen er den forsvarende mester og hjemmebanefavorit ved turneringen i Aarhus. Men der er flere bejlere til titlen. Hans-Kristian Solberg Vittinghus jagter sin første DM-titel, og også en anden Aarhus-darling i form af Rasmus Gemke spiller for at blive danmarksmester. 


Du kan livestreame alle torsdagen kampe fra FZ FORZA/RSL DM på Zibrasport


De forsvarende mestre i damedouble, Sara Thygesen/Maiken Fruergaard Sørensen, betræder også banerne for første gang torsdag. Feltet er åbent, da favoritterne Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen har måttet melde afbud grundet skade. 


Som det sidste torsdag får vi i herredouble glæde af de topseedede stjerner Mathias Boe/Carsten Mogensen, som skal i gang i Ceres Arena. Foruden de to stjerner er der tæt kamp om titlen, som også jagtes af blandt andre Mads Pieler Kolding/Mads Conrad-Petersen og Anders Skaarup Rasmussen/Kim Astrup Sørensen. 


Dagens program starter kl.17.00, vi glæder os til at se jer i hallen.


Se programmet for dagens kampe her



 


Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?