Badmintonphoto

To prominente danske afbud til EM

20-04-2018 11:03 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Næste uges EM for individuelle bliver desværre uden de danske verdensstjerner Kamilla Rytter Juhl og Carsten Mogensen, som begge har meldt afbud til mesterskabet på grund af private årsager.

Søndag den 30. april 2017 stod Kamilla Rytter Juhl øverst på EM-skamlen sammen med sin damedoublemakker Christinna Pedersen. Det samme gjorde Carsten Mogensen med Mathias Boe, da de havde sikret sig EM-guldmedaljerne foran Mads Conrad/Mads Kolding.

Desværre bliver det ikke muligt for den forsvarende herre- og damedouble at gentage den bedrift i år. Kamilla Rytter Juhl og Carsten Mogensen har hver især meldt afbud til EM grundet private årsager, hvorfor deres konstellationer udgår af dette års europamesterskab. 

Begge doubler var førsteseedet i deres pågældende kategori, og derfor har Badminton Danmark i samarbejde med Team Danmark valgt at nedjustere målsætningen til EM. 

Fra en målsætning på 16 medaljepoint og en acceptabel målsætning på 13 medaljepoint er målsætning nu 13 medaljepoint og en acceptabel målsætning på 10 medaljepoint. 

Christinna Pedersen vil stadig deltage til EM i mixeddouble sammen med Mathias Christiansen.

Vi vil bede pressen om at respektere de to spilleres privatliv og ikke rette henvendelser til hverken dem eller deres makkere. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Badminton Danmarks sportschef, Jens Meibom. 

Jens Meibom kan kontaktes på 40272326.





 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?