Badmintonphoto

Danmark vinder nøglekampen over Rusland

20-05-2018 03:26 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Det danske Uber Cup-hold vandt nøglekampen over Rusland med 4-1. En yderst vigtig sejr for at nå målsætningen om at gå videre fra Gruppe C. 

Damelandsholdet tog et af de berømte store skridt på vejen mod målsætningen om en kvartfinale, da de i dag slog Rusland med 4-1. Der skulle tre sejre til i holdkampen for at tage den samlede sejr, og de kom i de tre første kampe. 

Mia Blichfeldt lagde ud for Danmark, og det gjorde hun med en vigtig sejr, der bragte de rød-hvide foran med 1-0.

Hun fik sin revanche fra EM-semifinalen mod Evgeniya Kosetskaya på 21-12, 19-21, 21-14. Det er tredje kamp ud af fire mulige til Uber Cup, at 20-årige Blichfeldt spiller en kamp i tre sæt. Tidligere har hun vundet og tabt en til henholdsvis Akane Yamaguchi og Clara Azurmendi.  


Hør vinderinterviewet med Mia Blichfeldt her.

Danmark kom også på 2-0, da Sara Thygesen/Maiken Fruergaard vandt 22-20, 20-22, 21-18 var Bolotova/Davletova. Det var deres tætteste Uber Cup-kamp pointdifferencemæssigt i karrieren. Det var deres fjerde Uber Cup-kamp, siden de debuterede i 2016 og fik tre kampe.

Thygesen/Fruergaard havde mødt russerne en gang tidligere. Det var i 2018 til EM for damehold, hvor de vandt 21-17, 21-10.


Line Kjærsfeldt gjorde arbejdet færdigt for Danmark med en sejr på 21-15, 17-21, 21-6 over Natalia Perminova, der ligger nummer 58 på verdensranglisten. Line Kjærsfeldt ligger selv nummer 29. Det damesinglernes sjette indbyrdes møde, og nu fører Kjærsfeldt 5-1 i den statistik.

Hør her en glad Line Kjærsfeldt, om hvordan hun havde det, da hun vidste, at hun med en sejr kunne vinde kampen for Danmark.


Med tre sejre var Danmark sikret på at vinde holdkampen, og dermed kunne Julie Finne-Ipsen/Rikke Søby og Natalia Koch Rohde gå på banen uden pres på skuldrene. 

Desværre kunne de danske debutanter ikke holde fast i sejrsstimen. Finne-Ipsen/Søby tabte i tre sæt med 14-21, 21-19, 16-21 til Kosetskaya, der blev besejret af Blichfeldt i den første damesingle, og Olga Morozova.



Heldigvis sluttede Danmark af med en sejr, da Natalia Koch Rohde vandt 21-16, 21-13 over Anastasila Pustinskaia. Det var Skovshovedspillerens første Uber Cup-sejr nogensinde, eftersom hun tabte sin hidtil eneste kamp mod kinesiske Li Xuerui i 2016. Med en Uber Cup-sejr på CV'et var der naturligvis smil på læben hos Natalia Kock Rohde efter kampen.


Se flere detaljer om kampene fra Danmark-Rusland her 

Tidligere i dag vandt Sydkorea med 5-0 over Mauritius, hvilket betyder, at de fører gruppen nu. Danmark møder Mauritius i morgen klokken 9.00 dansk tid, og Sydkorea på tirsdag.

Husk at du kan se meget mere til de danske spillere under Thomas & Uber Cup på Badminton Danmarks sociale medier:
Facebook
Instagram
Twitter
LinkedIn
Youtube


 


Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?