Lærke Olsen er ny International Forbundsdommer

29-08-2018 10:16 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Danmark har fået en ny international forbundsdommer i Lærke Olsen. Det betyder, at hun fra nu af kan dømme alt badminton i Danmark, inkl. DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR og flere europæiske turneringer såsom Swiss og German Open. 
Søndag den 26. august bestod Lærke Olsen sin praktiske prøve og blev derefter straks udnævnt af Badminton Danmark som International Forbundsdommer.

Badminton Danmark har stået for uddannelsen af Lærke Olsen, og prøven har blandt andet indeholdt en teoriprøve, og så den praktiske prøve der fandt sted under Danish Junior Cup i weekenden.

- Jeg har gået og ventet længe på at blive færdig, så det er en stor lettelse og meget fedt at blive færdig. Jeg synes også, at det gik rigtig fint til Danish Junior Cup. Spillerne opførte sig fint, og det var et godt setup, så det gjorde det nemmere for os dommere, siger Lærke Olsen og ser frem mod de nye dommermuligheder.

- Jeg har dømt i ligaen det sidste års tid, og nu håber jeg på, at jeg kan komme ud og få en international turnering og få den oplevelse. Og hvis det stadig føles godt i maven, så bliver jeg forhåbentlig indstillet til at kunne komme videre til næste niveau, siger Lærke Olsen fra Sjællands Dommerkreds. 

Fra Badminton Danmark skal der lyde et stort tillykke til Lærke Olsen og held og lykke med den fremtidige dommergerning.


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?