Cookies
  
Resultat af kredsmatch for U11
Klub: Badminton Fyn
Publiceret af: Lars Lyskjær
Dato: 30-10-2011 15:59:38
Kategori: Generelt
     

København blev kredsmatchvindere 2011

 I week-enden d. 28-30/10 2011 blev der traditionen tro afviklet kredsmatch.
I år var det alene for U11, idet U13 var kommet med til Danish Junior Cup.

Badminton Fyn var sædvanen tro arrangør og afviklede kredsmatchen i Strib ved Middelfart med deltagelse af Nordjylland, Midtjylland, Sjælland, København og Fyn.

Efter alle spillere var kommet til Strib fredag eftermiddag gik turen til Strib svømmehal, som en lille alternativ social aktivitet. Her fik ungerne lov til at boltre sig inden de skulle indkvartere sig på Strib skole og derefter selvfølgelig skulle i hallen og have en ketsjer i hånden.

Lørdag morgen startede en tætpakket kampdag, hvor alle kredse skulle spille imod hinanden. Det blev en meget spændende dag med rigtig mange gode og tætte kampe. Det var dejligt at se det potentiale der ligger i Danmarks badmintonfremtid.

Der skulle i alt afvikles 10 holdkampe – ikke færre end 3 af dem endte 5-4 og 4 med 6-3.

Da sidste bold var spillet stod både Midtjylland og København med 10 point, men da København havde vundet alle sine holdkampe, var det København, som kunne trække sig sejrrigt ud af kredsmatchen. Et stort tillykke til København, som tog Pokalen med hjem.

Nr. 2 blev Midtjylland, nr. 3 Sjælland, nr. 4 Nordjylland og nr. 5 Fyn.

Efter sejrsceremonien var der en lille overraskelse, idet Premier Is (gennem en forælder) havde været forbi med is til alle. Tak til Premier Is. Derefter var det på hovedet i seng, idet alle spillerne skulle være klar til træning søndag formiddag.

Træningen søndag blev overordnet koordineret af gruppeleder for U13 Jens Thøgersen, sammen med de øvrige kredstrænere. Så efter 3 timers intens træning blev det farvel til en flok trætte U11 spillere.

Badminton Fyn vil gerne takke alle ledere og trænere for super samarbejde omkring arrangementet. Vi glæder os allerede til næste år igen.

Med sportslig hilsen

Badminton Fyn
Jørgen Færch
UEU Formand





 

Badminton Fyn
Degnevangen 8
5762 V. Skerninge


Nyheder fra Badminton Danmark

29.03.2011
29.03.2011
28.03.2011
28.03.2011