Cookies
  
Kvalifikation til at repræsentere Fyn ved DM for hold
Klub: Badminton Fyn
Publiceret af: Lars Lyskjær
Dato: 15-12-2012 21:48:34
Kategori: Generelt
     
Kære Klubber
Alle klubber opfordres hermed at tilmelde sig til kvalifikation til at repræsentere Fyn ved DM for hold i U13, U15 og U17. Fyn har en plads i hver årgang.
Klubber som ønsker at deltage, skal have hold i den respektive årgang i enten Badminton Fyns holdturnering eller Vestserien, idet spillerne skal have repræsenteret sin klub i holdturneringen for at være spille berettiget. Samtidig skal spillere have repræsenteret sin klub i både ungdomsholdturnering og åbne turneringer i indeværende sæson. Holdfællesskaber kan ikke deltage. Og "lånte" spillere fra andre klubber i Vestserien kan heller ikke anvendes i kvalifikationen eller til DM.

De spillere, klubben har til disposition for almindelige holdkampe under Badminton Fyn/Vestserien, er spillerberettigede(se dog ovenfor vedrørende krav om både at spille holdturnering og åbne turneringer for samme kub). Der gives dispensation for yngre spilleres deltagelse på ældre hold. De spillere, der gives dispensation for, kan ikke deltage på andre hold i kvalifikationskampene eller til DM. Dispensationen gives før første kvalifikationskamp ved meddelelse af navne til undertegnede. Denne dispensation sendes videre til Badminton Danmark ved endelig tilmeldelse til DM.

Holdstørrelse

Fire drenge og tre piger, der spiller 9 kampe: 2 MD, 2 HS, 2 DS, 2 HD, 1 DD. Spillerne spiller hver 2 kampe i 2 forskellige kategorier. Kampene spilles i ovennævnte rækkefølge med mindre andet aftales mellem de 2 holdledere.

I øvrigt henvises til Reglement for Danmarks Badminton Forbunds mesterskaber for hold for U13, U15 og U17 - Klik her

Klubber bedes tilmelde sig senest d. 15/1 2013 til undertegnede på mail. Senest d. 17/1 2013 oplyses overordnet spilleplan til klubberne, som indbyrdes aftaler spilledato og tid, idet alle kampe SKAL være afviklet senest d. 26/2 2013.

Årets hold i U11
Kvalifikationskampe

Da ingen klubber på Fyn tilmeldte sig U11B med holdstørrelsen 4 drenge og 2 piger og da holdstørrelsen ved Årets hold er 4 drenge og 3 piger, ved jeg ikke om nogle Badminton Fyn-klubber er interesseret i at deltage. Interesserede bedes melde sig senest 15/1 2013. Såfremt der er flere hold, skal der spilles kvalifikation, som skal være afviklet senest 26/2 2013. Oplysninger om spilleplan oplyses som nævnt ovenfor.

Holdstørrelse
Fire drenge og tre piger, der spiller 9 kampe: 2 MD, 2 HS, 2 DS, 2 HD og 1 DD. Spillerne spiller hver 2 kampe i 2 forskellige kategorier. Kampene spilles i ovennævnte rækkefølge med mindre andet aftales mellem de 2 holdledere.

For flere detaljer henvises til Danmarks Badminton Forbunds reglement for Årets U11 hold - Klik her 
Evt. spørgsmål kan rettes til undertegnede.
Med sportslig hilsen
Badminton Fyn
Jørgen Færch





 

Badminton Fyn
Degnevangen 8
5762 V. Skerninge


Nyheder fra Badminton Danmark

29.03.2011
29.03.2011
28.03.2011
28.03.2011