Alle mellem 16 og 60 år kan blive badmintondommer.
Hvis du gerne vil opleve badminton på højt niveau, har en hurtig opfattelsesevne, god stemme og kan træffe en beslutning – så bliv badmintondommer.
Vi indbyder til et kursusforløb, hvor man laver et støttet hjemmestudie, inden vi mødes til prøven.
Efter tilmeldingen vil du modtage nogle henvisninger til de relevante links i regelsættet, og samtidig vil du være tilknyttet en vejleder, der vil kunne svare på dine spørgsmål. I kursusforløbet vil du få mulighed for at øve dig på nogle testprøver.
Kurset er delt op i 2 afdelinger:
1. TEORI:
Lørdag den 25. august 2018 kl. 0900 - ca. 1400 afholdes den teoretiske del med "spørgetimer" efterfulgt af skriftlig prøve i Ry Hallerne.
2. PRAKSIS:
Lørdag den 1. september 2018 kl. 0900 - ca.1600 afholdes den praktiske prøve (stigeprøven) i forbindelse med en åben ungdomsturnering i Aabenraa.
Efter bestået prøve kan man dømme ungdomsrækker og senior op til M-rækken.
Kravet til en uddannet dommer er minimum 5 udkald i hver sæson – heraf minimum 1 som turneringsdommer. Du får betalt din transport, dine diæter og en skattefri godtgørelse ved hvert udkald.
Tilmelding og betaling skal ske på BadmintonPeople
– følg dette link:
http://www.badmintonpeople.dk/DBF/Turnering/TilmeldTurnering/#78262
eller vælg "Tilmeld turnering" og søg på datoen 25-08-2018
senest onsdag den 25. juli 2018.
Du vil derefter modtage yderligere information og materiale.
Pris for kurset er kr. 1000.
Med sportslig hilsen
BADMINTON
Fyn og Jylland