Søndag den 10. november var der samlet 33 børn og 40 forældre i Carl Nielsen hallen i Nr. Lyndelse.
Børn og forældre kom fra klubberne: Nr. Broby, Rolfsted, Årslev, Ringe og Nr. Lyndelse.
Børnene startede med en fælles opvarmning og spillede derefter en masse kampe på tid, kun afbrudt af en fælles pause, hvor der blev serveret saft, frugt og kage.
Mens børnene kæmpede i hallen var forældrene til ”forældremøde”. Udviklingskonsulent Søren Tipsmark fra Badminton Danmark fortalte om at være badmintonforældre, og kom bla. ind på regler og fairplay i badminton.
Dagen sluttede af med, at alle børn fik en medalje med hjem.
Næste gang er i Rolfstedhallen den 12. januar.
Vil din klub høre mere om projektet Badminton På Toppen, kan I læse mere ved at klikke her eller kontakte Søren Tipsmark på mail eller mobil 51 92 88 26.