Aros Junior Cup

Skal du med til Aros Junior Cup? Tilmeld dig nu!

09-01-2018 15:01 |  Badminton.dk |  Kristine Liv Lund-Pedersen
Aros Junior Cup byder U11-U17-spillere velkommen til en spændende ungdomsturnering i Danmark med internationale spillere. Tilmeld dig allerede nu.

For 18. gang afholder Viby Badminton Klub Aros Junior Cup, og du har mulighed for at deltage og spille mod danske såvel som internationale spillere fra den 29.-31. marts 2017

Siden stiftelsen af turneringen i 2000 har Aros Junior Cup kunne tiltrække spillere fra Tyskland, Sverige og sågar fra Canada og Israel. Der er dermed tale om en mangfoldig ungdomsturnering, som hvert år besøges af ca. 500 deltagere på tværs af aldersgrupper og niveau.

Køb billet til FZ FORZA/RSL DM

Du spiller ikke kun for at udvikle dig og vinde guldmedaljerne. For sammen med din klub/dit land deltager du automatisk i traditionen om ”Den mest vindende klub/land”-pokalen, som tildeles den klub/land, som har vundet flest kampe til Aros Junior Cup.

Så er du U11-spiller med niveau af A-række eller U13-U17-spiller med niveau af Elite- og Mesterrække, og kunne du tænke dig at blive en del af dette internationale fællesskab, samt udvikle dit badmintonspil, er Aros Junior Cup helt sikkert noget for dig.


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?