Badminton Photo

Danmark er i gang! 4-1 til damelandsholdet over Sverige

13-02-2018 10:06 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Det danske damelandshold vandt i dag 4-1 over Sverige i deres første kamp ved EM i Kazan.

EM for herre- og damelandshold blev skudt godt i gang for Danmarks vedkommende.

Damelandsholdet besejrede Sveriges damer med 4-1, hvor alle de danske damesingler vandt i to sæt. Sara Thygesen/Maiken Fruergaard vandt i tre sæt, mens Kamilla Rytter Juhl/Julie Dawall Jakobsen, desværre måtte se sig slået i tre sæt.

- På grund af flystyrtet i Moskva kom vi sent frem, så vi nåede ikke at træne i hallen, før vi skulle spille mod Sverige. Men jeg synes, at pigerne klarede det godt. Overordnet er det en god start, fordi Sverige er det næst stærkeste hold i gruppen, så vi vidste, at vi skulle være klar fra start, og det viste vi, at vi var. Vi prioriterede Line, Mia og Natalia i de damesingle, og så må vi se, hvad der sker der til de næste kampe. Vi tænkte, at vi kunne prøve Julie i damedouble, fordi hun spiller det i turneringer med Ditte Søby. Men svenskerne gjorde det svært for Julie, som er normal singlespiller. Sara og Maiken spiller to gode sæt, og et enkelt sæt, som vi ikke kan være tilfredse med, men nu er vi ligesom i gang, og det er dejligt, siger assisterende landstræner Kim Nielsen.


Senere i dag møder de to øvrige nationer i Danmarks gruppe hinanden, når Israel og Island spiller kl.11.30.

Næste kamp for det danske damelandshold er i morgen mod Israel i morgen kl.7.00 dansk tid.

Så længe behøver de danske fans dog ikke at vente på at se de rød-hvide-VICTOR-farver. Klokken 16.00 dansk tid spillere herrelandsholdet nemlig mod Israel i deres gruppe.



 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?