Om BadmintonPeople


BadmintonPeople er Danmarks officielle badmintonportal for klubber, spillere og badmintoninteresserede.

Pressemeddelelse Danmarks Badminton Forbund: Ny badmintonportal hjælper klubberne

Af Trine Bay

Danmarks Badminton Forbund (DBF) har indgået et samarbejde med ClubPeople – en internetportal som gør livet lettere for de danske klubledere og spillere. Formålet er at skabe en helt ny platform med navnet ”BadmintonPeople”.


DBF sikrer aftale med ClupPeople der gør livet lettere for de danske klubber
Foto: DBF

Formålet er at skabe en helt ny platform med navnet ”BadmintonPeople”. På sigt erstattes klubportalen og infosport.Klubberne tilbydes et medlemskartotek, som alle klubbens ledere vil kunne få adgang til, en facebook funktionalitet til aktivering af medlemmerne og en masse online features i forbindelse med stævnetilmelding og tilmelding til klubbens egne aktiviteter.

Meningen med ’BadmintonPeople er, at det skal gøre livet meget nemmere for de danske klubledere, skabe tilbud til det enkelte medlem og aktivere det enkelte medlem. På denne portal får klublederen direkte kontakt med det enkelte medlem – både i forhold til tilmeldinger, resultater og informationer. Danmarks Badminton Forbund vil herigennem også lettere kunne udvikle og tilpasse portalen efter de badmintonspecifikke behov som allerede er der og som opstår løbende i forbindelse med aktiviteter.

- Vi er gået ind i det her samarbejde for at hjælpe klubberne med det daglige arbejde, der er i at lede en klub. Det vil spare de frivillige i klubberne for det enorme arbejde, der i dag gøres. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi gennem ’BadmintonPeople’ får skabt en fælles interaktiv platform, som både er en ramme for kommunikation, en resultatbørs og vil fungere som on-line tilmeldingssted til turneringer– der letter den administrative byrde på klubledernes og administrationens skuldre, forklarer direktør i DBF Charlotte Malmroes.

- BadmintonPeople vil gennem en professionel klubportal understøtte den store gruppe af engagerede og ofte frivillige mennesker, der med en ekstraordinær indsats får klub- og foreningsaktiviteterne organiseret og ført ud i livet. Derudover vil BadmintonPeople skabe et udbytterigt og sjovt sted at være for klubbernes medlemmer, så BadmintonPeople bliver det nye mødested for klubben og dens medlemmer. BadmintonPeople er et relevant, funktionelt, stabilt, sikkert, bæredygtigt, skalerbart, hurtigt og teknologisk fremtidssikret system, uddyber Jesper Mikkelsen, som er partner i virksomheden ConCor, der er leverandør af systemet.

Flere danske klubber er allerede i gang med ”ClubPeople”, som er det koncept som ’BadmintonPeople’ bygger på.

- ClubPeople giver først og fremmest vores klub ét fælles mødested for alle medlemmer og en fantastisk platform for kommunikation til medlemmerne og medlemmerne imellem.

Vi har alle klubbens medlemmer samlet centralt og har dermed et fælles overblik, både over hele klubben og de enkelte afdelinger. Vi kan dermed direkte via ClubPeople kommunikere til alle på en gang, udvalgte afdelinger eller enkelte spillere, fortæller cheftræner Preben Nørgaard fra Solrød Strand Badmintonklub.

Men udover at fungere som mødested og kommunikationsforum løser platformen også en række praktiske udfordringer og giver økonomiske besparelser:

- Vi benytter desuden ClubPeople til at slå samtlige turneringer op, som vores medlemmer kan tilmelde sig i løbet af sæsonen. Vi får dermed kontrol og historik over alle medlemmernes turneringsdeltagelser, og kan fakturere dem på denne baggrund. Vi har også reduceret fejl med turneringstilmeldinger væsentligt.

ClubPeople giver os en klar besparelse på vores knappe frivillige ressourcer og så synes vores frivillige hjælpere generelt, at de har bedre styr på tingene og så er det hele lidt sjovere, afslutter Preben Nørgaard.

Danmarks Badminton Forbund og Cluppeople har følgende visioner for BadmintonPeople:

• BadmintonPeople vil gennem en professionel klubportal understøtte den store gruppe af engagerede og ofte frivillige mennesker, der med en ekstraordinær indsats får klub- og foreningsaktiviteterne organiseret og ført ud i livet.

• Derudover vil BadmintonPeople skabe et udbytterigt og sjovt sted at være for klubbernes medlemmer, så BadmintonPeople bliver det nye mødested for klubben og dens medlemmer.

Udvalgte features på BadmintonPeople

  • Medlemsoverblik
  • Tilmeldingssystem (turneringer, arrangementer, fester, rejser, generalforsamlinger mv.)
  • Klubkalender (kalenderoverblik over aflysninger, begivenheder, kampe mv.)
  • Personlig kalender (hvad er jeg tilmeldt, hvilke tilbud er der til mig)
  • Personlig profil
  • Nyhedsbreve og informationer til medlemmer
  • Klub debatforum
  • Klub webshop
  • Klubnyheder
  • Klubbilleder
  • Klub fællesdrev
  • Klub opslagstavle
  • Fans og idoler
  • Socialt netværk
  • Forældrefunktion
  • Vis klubbens egne sponsorer


Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?