Badminton Photo

U17-landstræner: Fedt at vi bliver udfordret

17-03-2016 14:26 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmusen
Det danske U17-landshold spillede i dag sin første kamp ved U17-EM for hold i Polen, hvor det blev til en sejr på 4-1 over Italien.

Endelig blev U17-EM servet i gang for det danske landshold, og det med en sikker sejr på 4-1 over Italien. Dog blev Danmark testet af de italienske underdogs, da de rød-hvide måtte se sig slået i den første kamp.

- I herresinglen var det ret overraskende, at Fabio Caponio havde så højt et niveau. Nicholas spillede heller ikke lige sin bedste kamp, men italieneren gjorde det ret godt. Det er jo aldrig sjovt at komme bagud 0-1, når vi kun spiller til tre. Men i de andre kampe var vi overlegne, siger Jonas Lyduch.

Selvom det danske U17-landshold vandt de efterfølgende fire kampe uden større problemer, blev de trods alt udfordret, hvilket er godt for den læringsproces, som de unge spillere skal igennem.

- Det var fedt at se, at vi kunne blive udfordret, for der er selvfølgelig en læringsproces i det her. Hvis vi ikke spiller bedre, så kan vi komme i problemer.

- Det var en fin start, og spillerne havde fokus på kampen, hvilket var vigtigt og godt at se. Vi fik prøvet nogle ting af og spillet noget god badminton, så det var godt, siger Jonas Lyduch.

Danmark spiller igen i morgen kl.14.00 mod Slovakiet.

Se resultaterne fra de enkelte kampe her.


 


Nyheder fra Badminton Danmark




Nyheder fra klubber




Like BadmintonPeople på Facebook





Cookies
 
Delete item?