Badminton Danmark

Danske U17-spillere i EM-finaler

24-03-2016 21:48 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmusen

Der er blevet plads til flere af de danske U17-landsholdsspillere i EM-finalerne i Lubin, Polen.

I dag blev der spillet kvart- og semifinaler ved U17-EM for individuelle, og det med overvejende dansk succes, da der er blevet plads til danskere i fire ud af fem finaler: damesingle, mix-, dame- og herredouble. 

I herredouble spillede 2. seedede Paw Eriksen/Mads Thøgersen sig videre fra semifinalen, da de slog franske Adam/Corvee med 21-19, 21-11. I finalen skal de op imod et andet fransk par, Gicquel/Rossi, der tidligere slog Daniel Lundgaard/Mads Muurholm Petersen ud af mesterskabet. 

Klik her og se billeder fra U17-landsholdet på vores Instagram-profil.

Alexandra Bøje/Amalie Magelund Krogh møder i damedouble-finalen tyrkiske Ercetin/Inci, der er 1. seedet til turneringen, mens danskerne er 2. seedet. Bøje/Magelund slog i semifinalen et andet tyrkisk par, Ozelgul/Subasi med 21-9, 21-19. Det kunne have været blevet til en ren dansk finale, men Sofie Nielsen/Freja Ravn måtte se sig slået af tyrkerne med 19-21, 15-21. 

Alexandra Bøje er også nået til finalen i mixdoublen sammen med Paw Eriksen. Her er danskerne også 2. seedet, og de møder russiske Lavrikov/Medvedeva. I semifinalen vandt de 21-9, 21-13 over Kee Li/Jille fra Holland.

En af turneringens positive overraskelser, også set med danske briller, er, at Line Christophersen, som er 5.-8. seedet, har klaret sig hele vejen til finalen. Hun møder spanske Sara Penalver Pereira, der slog Michelle Skødstrup ud af turneringen. Line Christophersen slog 1. seedede Maryna Ilyinskaya fra Ukraine med 21-11, 21-17. 

Klik her og se de øvrige resultater fra U17-EM for individuelle.

Finaledagen starter i morgen kl.10.00 med mixdouble, hvor Paw Eriksen/Alexandra Bøje lægger fra start mod Lavrikov/Medvedeva. 

Held og lykke til alle de unge danske spillere og trænere! 



 


Nyheder fra Badminton Danmark




Nyheder fra klubber




Like BadmintonPeople på Facebook





Cookies
 
Delete item?