Badminton Danmark

To uger til FZ FORZA/RSL DM 2018: Bliv helt klar med det nye Badminton Magazine

24-01-2018 12:19 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Hvem kan kalde sig danmarksmester anno 2018? Og hvem kunne kalde sig danmarksmester i 1930? Spørgsmålene kan være mange, når FZ FORZA/RSL DM 2018 står for døren, men du behøver ikke lede Google rundt for at finde svarene. Dem giver vi dig i det nye Badminton Magazine.

Med kun to uger til FZ FORZA/RSL DM 2018 begynder forberedelsen for både spillere, trænere og fans. 

Mens spillere og trænere knokler og tørre sveden af panden i badmintonhallerne, kan fansene læne sig tilbage og nyde det nye Badminton Magazine. 


Her kan du blive klogere på den over 80 år lange DM-historie i de fem kategorier. Hvem har vundet DM flest gange? Hvem har vundet flest gange i træk? Og hvem skal du holde øje med i år?

Det er nogle af de svar, vi giver.

Læs desuden et personligt portræt med Rasmus Gemke. Rasmus Gemke var en af dansk badmintons største herresingletalenter, men desværre blev han, fra han var 16 år og tre år frem, ramt af en række skader, der holdt ham væk fra banen i lange perioder. Nu er han heldigvis tilbage i topform og glæder sig til FZ FORZA/RSL DM på hjemmebane i Aarhus.


Mathias Christiansen og Christinna Pedersen har fået en forrygende start på deres nye mixeddoublesamarbejde, der blandt andet har budt på en finaleplads i både China og Hong Kong Open. Vi har snakket med de to spillere om den fantastiske start, deres syn på hinanden og deres ambitioner.

Du kan også komme tæt på Aarhus som badmintonby, og det arbejde, som trænere, klubber og kommunen lægger i at udvikle badmintonsporten.

Vi glæder os til at se jer i Ceres Arena i Aarhus den 7.-10. februar. 


 


Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?