Badminton Photo

Knæproblemer afholder Christinna Pedersen i at deltage ved DM

07-02-2018 09:37 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Den stærke dame- og mixeddoublespiller Christinna Pedersen har pådraget sig knæproblemer, der tvinger hende fra at stille op til FZ FORZA/RSL DM 2018.

Den nykårede India Open-vinder i mixeddouble kommer desværre ikke på banen i Aarhus. 

Christinna Pedersens knæ er hævet og meget ømt. Scanningsbilleder af knæet viser en stor væskeansamling på bagsiden af knæet og Team Danmarks læger anbefaler, at hun på ingen måde belaster sit knæ. Det gør, at hun ikke kan spille i hverken dame- eller mixeddouble sammen med henholdsvis Kamilla Rytter Juhl og Mathias Christiansen. 

- Jeg er virkelig træt af den her situation. Jeg havde glædet mig til at komme tilbage på dansk grund efter mange uger i Asien og give de danske fans tilbage for den støtte, de har vist os, og derfor ærgrer det mig, at jeg ikke får mulighed for det i år, siger Christinna Pedersen.
Christinna Pedersens knæskade betyder også, at hendes deltagelse i EM for hold er usikker.

- Christinna vil ikke tage af sted på søndag sammen med resten af holdet. Hun skal have scannet sit knæ igen i starten af næste uge for at se, hvordan knæet har restitueret sig. Herefter vil vi, i samråd med Team Danmarks sportsmedicinske stab, vurdere, om hun kan deltage i EM for hold og eventuelt tilslutte sig holdet i Kazan senere på ugen, siger sportschef Jens Meibom

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl vil være til stede om lørdagen under DM og skrive autografer til fans og tilskuere i Ceres Arena.

Da FZ FORZA/RSL DM 2018 er begyndt, kan der ikke indtræde nye par ind i mesterskabet. 

Senere i dag skal Joachim Fischer på banen sammen med Frederik Colberg, ligesom flere spændende danske talenter også skal første at spille sig videre fra første runde i dag. Så der er stadig masser af badminton i Ceres Arena på denne førstedag af FZ FORZA/RSL DM 2018.


 


Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?