Badminton Danmark

FZ FORZA/RSL DM 2018-højdepunkter: Dag 1

07-02-2018 11:12 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmussen

Her giver vi dig en masse højdepunkter og reaktioner fra førstedagen ved FZ FORZA/RSL DM 2018. Se dem alle ned igennem artiklen. De seneste højdepunkter, billeder, reaktioner og videoer er øverst i artiklen. Opdateres løbende...

Husk at du altid kan følge med på Badminton Danmarks sociale medier:
Facebook: /badmintondk
Instagram: @Badmintondenmark
Twitter: @baddk
Youtube: Badmintondk
LinkedIn: Badminton Danmark
Snapchat: bad.dk*


#dm2018 #baddk #vielskerbadminton

Du kan også til og med i morgen, torsdag, se alle kampene live på Zibrasport.dk.

Du også mulighed for at tjekke op på resultater fra FZ FORZA/RSL DM 2018 via livescore

Se det fulde spilleprogram lige her

SØSTERDUEL GIK TIL STORESØSTERENS FORDEL - NU ER HUN I SEMIFINALEN


Isabella Nielsen og Claudia Paredes var i kamp mod Isabellas lillesøster, og tog en sejr på 21-19, 21-13. Derudover er de første par klar til semifinalen, da de topseedede har trukket. Og de skal selvfølgelig først spille fredag, ikke torsdag.

JOACHIM FISCHERS REAKTION EFTER SIN FØRSTE KAMP I NÆSTEN SEKS MÅNEDER


Joachim Fischer/Frederik Colberg vandt deres første kamp ved DM med 21-13, 21-10 over Mikkel Stoffersen/Mads Emil Christensen.

JUBEL I DAMEDOUBLE


Så glad er man for en sejr ved FZ FORZA/RSL DM 2018! Her jubler Pernille Bundgaard og Sofie Zacho Vestergård, da de vinder deres damedouble 21-16, 21-18.

MIKKEL ENGHØJ VINDER OVER SIN KLUBKAMMERAT


Mikkel Enghøj tog en god skalp over klubkammeraten Rasmus Messerschmidt ved Danmarksmesterskaberne. Enghøj vandt i tre sæt med cifrene 16-21, 22-20, 21-17. Hør hvad den glade vinder havde at sige efter kampen her.

TO TIDLIGERE UNGDOMSDANMARKSMESTRE MØDTES VED SENIOR DM


Så kom herresinglerne også i gang ved FZ FORZA/RSL DM 2018 og i mødet mellem to tidligere ungdomsdanmarksmestre trak Kim Bruun det længste strå, da han slog Jesper Toft i tre sæt 21-10, 19-21, 21-12. Hør hvad han sagde efter kampen

ANNA THEA MADSEN KOM GODT FRA START VED FZ FORZA/RSL DM 2018


Den tidligere EM-sølvvinder Anna Thea Madsen er tilbage ved DM efter en knæskade store dele af sidste sæson. Hun vinder sin kamp i to sæt over Iben Bergstein med cifrene 21-11, 21-16

16-ÅRIGE SOPHIA GRUNDTVIG VINDER SIN FØRSTE SENIOR DM-SEJR NOGENSINDE


Hun er blot 16 år. Alligevel vandt Sophia Grundtvig sin allerførste kamp ved et senior DM, da hun slog 21-12, 21-18 over Sofie Zacho Vestergård. Det unge talent var naturligvis glad efter sejren.

KNÆPROBLEMER AFHOLDER CHRISTINNA PEDERSEN FRA AT DELTAGE VED DM

Den stærke dame- og mixeddoublespiller Christinna Pedersen har pådraget sig knæproblemer, der tvinger hende fra at stille op til FZ FORZA/RSL DM 2018.
Læs den fulde artikel her

DEN FØRSTE KAMP VED FZ FORZA/RSL DM 2018 BLEV FREDERIK COLBERG/LINE CHRISTOPHERSEN


Frederik Colberg og Line Christophersen blev de første til at vinde en kamp ved FZ FORZA/RSL DM. Her kan du høre, hvad de havde at sige efter sejren.



 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Folkedanseren.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | ConCor - IT-konsulenter | LeoVegas SPORT

Delete item?