Jakob Høi, Thomas Stavngaard og Kim Nielsen agerer dansk trænerteam ved de individuelle europæiske mesterskaber 2018 i Spanien. Det er langt fra deres første EM, og her kan du få et par af deres bedste minder fra europamesterskaberne.
Jakob Høi, dansk landstræner. Tidligere landstræner i Tyskland og England, dansk landstræner siden januar sidste år. Har hidtil været med til fem europæiske mesterskaber som træner.
- I min tid som landstræner i Tyskland og England havde jeg flere gange spillere med på podiet til EM. På trods af det har det snart altid være den danske nationalmelodi, der er blevet spillet under præmieoverrækkelsen, fordi det typisk har været danskere, der har hevet guldet hjem. Indtil sidste år har den danske nationalmelodi imidlertid ikke "ramt mig" under et EM, men da Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen trådte op på podiet som guldvindere af EM sidste år i Kolding, som tilmed er min hjemby, fik jeg den berømte gåsehud. I det øjeblik vidste jeg, at nu er jeg kommet hjem igen. Det gik op for mig, at det faktisk bare er federe at være landstræner for sit eget land.
- Jeg tror, at det, der ramte mig i øjeblikket, var, at vi dels befandt os på dansk jord, dels havde det danske flag hængende øverst, og dels at alle rejste sig i respekt for nationalmelodien. Jeg stod egentlig lidt gemt væk for mig selv, men den følelse, jeg fik, da pigerne trådte op på podiet - det var fedt!
- Jeg tog faktisk et billede af podiet i Kolding, da herredoublespillerne trådte op, for vi gjorde rent bord i den kategori. Det billede er med til at minde mig om, at vi næste år, altså i år, har noget at leve op til. Generelt har jeg stor respekt for medaljer, for de er med til at pege på, hvordan det går eller i al fald bør gå næste år. Så hver gang det er gået godt til et EM, så føler jeg en vis respekt, en form for ærefrygt for, om vi nu kan gøre det igen.
Kim Nielsen, assisterende landstræner. Tidligere landstræner for Holland, dansk assisterende landstræner siden september 2016. Har hidtil været med til tre europæiske mesterskaber som træner.
- Jeg har tre individuelle EM’er i bæltet. To med Holland og et med Danmark. Mit andet EM var et højdepunkt for både mig og Holland. Som en lille badmintonnation med små midler blev vi den næstbedste europæiske nation i 2016. Vi fik en sølvmedalje og to bronzemedaljer, men det, der var lidt sjovt, var, at da Jacco Arends og Selena Piek vandt kvartfinalen, kvalificerede de sig samtidig med sikkerhed til OL. Det var en fed forløsning og en rigtig god følelse. For nationer som kæmper ved at være de næstbedste, er det specielt at spille EM. Det er stort for dem.
- Mindet, jeg har fra EM i Kolding sidste år, er også helt specielt. Da Dannebrog røg til tops, blev jeg simpelthen bare mega rørt. Nationalfølelsen er ubetinget det vildeste. Det slår alt andet. Klichéen om at ”ude godt men hjemme bedst” holder hundrede procent. Nationalfølelsen kan man ikke løbe fra. Følelsesmæssigt er det meget specielt og i en liga for sig.