Klangen af et clear kan variere fra den ene hal til den anden. Men hvorfor er lyden en anden i for eksempel Denmark Open-hallen i Odense i forhold til VM-hallen i Kina, og hvad betyder halklangen egentlig for spillet? Det giver Viktor Axelsen og ekspert i akustik Jan Voetmann deres bud på.
I EM-hallen i Huelva var det bagende varmt. Hallen såvel som spillerne kogte, og de tårnhøje temperaturer endte da også med at få krampagtige konsekvenser for Anders Antonsen og koste ham kvartfinalen.
Thomas & Uber Cup-hallen i Bangkok var til sammenligning præget af blæst, og den ustadige brise i hallen fik blandt andet fik betydning for Viktor Axelsens kvartfinalepræstation mod Lee Chong Wei.
Følbare faktorer som vind og varme er velkendte, varierende forhold inden for badmintonsporten. Det er forhold, som i mediemæssig sammenhæng er lige så ofte på tale, som plænens stand er det i fodbold og golf.
Sjældnere hører vi derimod om, hvordan omgivelserne spiller ind, når det kommer til brugen af nogle af de øvrige sanser, som de fleste besidder. For eksempel høresansen.
En omstændighed som lyd og akustik i hallen er imidlertid ingenlunde noget, man som badmintonspiller bør eller kan underkende - hverken æstetisk eller spilmæssigt.
Det mener i al fald Viktor Axelsen, som om nogen har prøvet kræfter med snart enhver tænkelig haltype.
- I de store haller som dem, vi spiller i i Kina, er det ofte sværere at få god lyd på slagene, og det er tilsvarende sjældnere, at jeg rammer bolden lige i midten af strengene. Det gør jeg jo selvfølgelig også, men det er sværere time sine slag i store haller, siger fynboen.
Anderledes oplever Axelsen både lyd og spil i mindre haller. Affyrer han for eksempel et smash i Denmark Open-hallen i Odense Idrætspark bliver den følgende lyd væsentlig mere ”crisp”, som han beskriver den.
- Med crisp mener jeg, at det er nemmere at få god, tung lyd på slagene i forhold til i de store haller, hvor det hænder, at man slet ikke kan høre sit eget slag, siger Viktor Axelsen med tilføjelsen.
Størrelsen på halbygningen såvel som dennes geometri og de materialer, den udgøres af, er da også betydelige faktorer, der er med til at påvirke lyden af for eksempel et jubelråb eller et givent slag.
Det fortæller uafhængig rådgiver og specialist i akustik Jan Voetmann.
Han har flere end 40 års erfaring i akustik på bagen fra blandt andet Lydteknisk Institut, Teknologisk Institut samt Danmarks Radio, og han peger på, at det afgørende parameter at måle og vurdere lyd og akustik i haller på er klangen.
- Alle rum er forsynet med det, vi kalder en efterklangstid, som dækker over, hvor hurtigt eller langsomt en given lyd kommer ud i rummet. Er efterklangstiden lang, vil lyden fra eksempelvis et smash komme langsommere ud, og lyden af slaget vil på den baggrund fornemmes som højere. Det samme vil være tilfældet i en badmintonhal med en tøndeformet profil, i kraft af at lyden samles i midten af en sådan størrelse, fordi alle lydrefleksioner peger i dén retning, siger Jan Voetmann.
Således vil forudsætningerne for at slå et bragende slag – i al fald lydmæssigt - som udgangspunkt være bedst i dén haltype, der qua sin karakteristiske kurve og hule klang af mange opfattes som prototypen på en klassisk, original badmintonhal.
Netop dén lyd, som særligt findes i de bedagede danske rundbuehaller, var da også årsag til, at denne haltype var Viktor Axelsens foretrukne at spille i, dengang han var ungdomsspiller.
- Det er bare sjovere at spille aggressivt, som jeg altid har gjort, i de små kompakte haller, fordi lyden er så god, siger han.
Definitionen på, hvad der er ”god lyd”, synes dog ikke at være enstemmig. I al fald er opfattelsen en ganske anden hos akustiker Jan Voetmann end hos badmintonatleten.
- Akustisk set er det sådan, at førend noget kan lyde godt og acceptabelt, så skal efterklangstiden være kort. Men de fleste af de gamle, tøndeformede haller har en meget lang efterklangstid og deraf en helt elendig akustik. I de konkrete tilfælde skyldes det blandt andet, at der formentlig hverken er lagt akustikloft eller træbetonplader ind, siger Jan Voetmann.
Hos Viktor Axelsen er ringe lyd snarere den lyd, eller manglen på den, som han oplever i store haller. Verdensetteren påpeger dog, at de vanskelige betingelser, hvad angår timing, ikke udelukkende beror på de massive hallers arkitektur og akustik. Også tilskuernes placering i forhold til banen skal tages med i betragtning
- Jo tættere tilskuerne sidder på banen, desto ringere kan jeg typisk høre, at jeg slår til bolden. Alligevel gør jeg det jo, men i sådan et tilfælde vil jeg komme til fokusere mere på boldens flugt end ellers, siger Viktor Axelsen.
På trods af de klangmæssige komplikationer har Viktor Axelsen ikke nogen kvaler med at spille i store haller. Selvom det nok er festligere at flække fjer i kompakte haller, så følger der omvendt visse spilmæssige fordele med i større haller, lyder det.
- Betingelserne er jo ens for alle, og min måde at spille på passer faktisk fint til de relativt store haller. Derfor er det nok de mellemstore haller, jeg i dag helst vil spille i, for der er lyden typisk udmærket, samtidig med at jeg kan spille alle slag.
Læs også: Partoutbilletter udsolgt!