Badmintonphoto

Momota sejrede i asiatisk brag

16-10-2018 00:00 |  Badminton.dk |  Martin Riber
Førstedagen af DANISA DENMARK OPEN 2018 presented by VICTOR bød på en storslået afslutning, da Anthony Ginting mødte verdensranglistens nummer et, Kento Momota, i et sandt drama. 
 
Ginting, som på det seneste har haft et godt tag på verdensetteren, med to sejre i træk, senest ved VICTOR CHINA OPEN 2018, kunne dog ikke stå imod en flot start fra Momota, som gik til ophold med stillingen 11-7. Herefter kæmpede Ginting bravt, hvilket kastede point af sig. Det kunne dog ikke ændre på, at Kento Momota efter en lang duel vandt første sæt 21-18. 
Fra andet sæts start fortsatte Momota de gode takter og kom hurtigt i front 2-0. De to asiatiske storspillere spillede med intensitet og teknik i høj klasse, og forventningen om netop dette spil havde fået en stor mængde af dagens tilskuere til at blive i hallen frem til den næstsidste kamp. 

Efter Momotas fine start på andet sæt halede Ginting dog ind på ham, og sidstnævnte fik også udlignet til 9-9. Det jævnbyrdige spil fortsatte i andet sæt, og efter Momota sættet igennem havde været i front med små føringer, reducerede Ginting til 16-17, for derefter at udligne til 18-18. Momota kæmpede sig dog til en matchbold ved 20-18. Dette fik publikum til at bryde ud i taktfaste klap. Japaneren missede dog begge matchbolde, og efter en lang duel med flere fantastiske slag fra begge parter, fik Ginting igen udlignet; denne gang til 21-21.

Mere skulle det også blive til, for Anthony Ginting. Med 23-21 vandt han andet sæt, og et tredje sæt var dermed selvsagt i vente. 


Begge parter udnyttede deres spillemæssige repetoire til fulde og gav kampen en stor uforudsigelighed. Pointene kom på skift ind på hver spillers pointkonto. Ginting diskede op med et lækkert smash, efterfulgt af et knivskarpt slag på baglinjen, før han uprovokeret smed fjerbolden i nettet, og stillingen hed 7—6 til Momota. Det blev udnyttet af den skarpe japaner, som tog føringen ved opholdet, 11-8.

Herfra udbyggede han føringen til 16-12, og det begyndte at se ud til, at Gintings sejrstime skulle blive brudt. Det blev den også, eftersom Kento Momota besejrede Anthony Ginting 21-15 i tredje sæt. Om den brudte sejrsstime, fortalte Ginting følgende:

- Der er ingen stor forskel fra de foregående kampe imellem os. Hvis bare jeg havde ført fra første sæt, tror jeg, at jeg ville have haft en bedre chance for at vinde kampen. 

Sejrsherren Momota støder i anden runde ind i thailandske Suppanyu Avihingsanon, som endnu har sin første kamp til gode, da han avancerede grundet en walk over.



 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Folkedanseren.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | ConCor - IT-konsulenter | LeoVegas SPORT

Delete item?