Lars Møller, Badminton Danmark

Succes i Odense: DANISA DENMARK OPEN 2018 presented by VICTOR skaber stor tilfredshed

22-10-2018 14:54 |  Badminton.dk |  Jade Wittenkamp
Efter en spændende finaledag i går er der blevet lukket ned for verdensklassebadminton for i år ved DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR. Med udsolgt fra torsdag til søndag og med et helt nyt VIP-setup, som har modtaget ros fra fans, samarbejdspartnere og sponsorer hele ugen, ser direktør for Badminton Danmark, Bo Jensen, tilbage på uge 42 med stor tilfredshed.

Nok en efterårsferie fuld af badminton har trukket mange danskere såvel som udlandske gæster ind i Odense Idrætshal. Især under danskerkampene har hallen været fuld af mennesker og god stemning, der ville have et glimt af badmintonstjernerne.


Men DANISA DENMARK OPEN 2018 presented by VICTOR har været mere end kun verdensklassebadminton ifølge direktør for Badminton Danmark, Bo Jensen:

- Det er her vi viser, hvad dansk badminton står for ikke kun på banen, men også i forhold til at arrangere og gennemføre store events som den her. Det er også vigtigt i forhold til samarbejdspartnere, vores sponsorer, at de føler, de er en del af et godt produkt, som giver dem værdi i forhold til deres egne kunder og samarbejdspartnere. 


En opgradering af VIP-loungen har ifølge Bo Jensen især løftet eventet til et højere niveau til gavn for samarbejdspartnerne, sponsorer og de fans, som har villet give sig selv en unik badmintonoplevelse. På baggrund af god respons kan Badminton Danmark være stolte af det set-up, de har formået at bygge op i år.

- De (sponsorerne, red.) er meget glade og tilfredse, og kommer med rigtig mange positive tilbagemeldinger på hele setuppet, samarbejdet og de forhold, vi har skabt omkring dem og deres aktiviteter. VIP-loungen giver dem nogle fantastiske rammer for at pleje deres relationer til deres vigtigste kunder og samarbejdspartnere, siger Bo Jensen.


Men det er ikke kun sponsorerne og samarbejdspartnere som Bo Jensen håber, har haft en oplevelse i Odense, de sent vil glemme.

- Jeg håber, at tilskuere og fans føler, de har fået værdi for den billet, de har købt i form af fantastisk badminton, god underholdning og gode omgivelser. I det hele taget, at det har været pengene værd at bruge tid her i Odense. Det er også min oplevelse, når jeg går rundt, at folk er tilfredse med det, de ser og oplever.


Og selvom dette års udgave af DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR overordnet har været en succes, er der selvfølgelig altid ting, man kan gøre bedre. Og Badminton Danmark arbejder netop for at gøre eventet endnu bedre for publikum. 

- Vi har udfordringer i forhold til servering af mad og drikke, men det arbejder vi hele tiden på at optimere, så vi kan give publikum en perfekt service. Men de ting vi har fået kritik for de andre år, har vi virkelig forsøgt at gøre bedre i år, og det er vi lykkedes med hen ad vejen. Det er vores jo vores ambition at gøre det bedre hvert år, siger Bo Jensen

Alt i alt har DANISA DENMARK OPEN 2018 presented by VICTOR været en succes for Badminton Danmark, og vi glæder os til meget mere badminton igen næste år i Odense.


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?