Tvetydige tilstande på 3. holdet
Dagen startede med brunch derude hvor kragerne vender. Mere konkret diskede The Bangs op med en lækker brunch i hyggelige Svebølle. Samtidig med at de samme gode gamle røverhistorier blev fortalt endnu en gang kørte fjerneren i baggrunden med en inspirerende
omgang gåsefjer. Herefter gik turen til Holbæk badmintonhal. Pøllen var med som coach og under hans peptalk om holdkampens vigtighed bryder Razz forundret, chokeret og næsten grædende ud: ”Nej nej nej nej – Det sker bare ikke! Jeg har glemt Ormeslottet.” Der
gik et gys igennem hallen, og Razz blev straks lagt for had. At glemme Ormeslottet er den rene blasfemi mod 3. holdet. Det er ikke et sundt fænomen og vil aldrig gentage sig igen. Undskyld!
Holbæk og SSB lå inden holdkampen a point på en delt første plads, og derfor var der lagt op til en tæt match uden matchfixing. I 1. runde skulle de to mixdoubler naturligvis i gang samt de to damesingler. Wurtz og Mia spillede en rigtig god kamp og hev en
fin sejr i hus med 21-17 21-19. Mikkelsen og Dorte var tydeligvis ramt af den manglende tilstedeværelse af Ormeslottet, hvilket resultatet indikerer. De tabte 21-16 21-16. Sweet Caroline fortsatte sin stime af sejre og vandt uden besvær 21-13 21-17. Derefter
skulle en lidt småskadet Louise Mikkelsen i kamp. Hun tabte desværre med 21-19 21-11.
Altså 2-2 inden herresingle var skudt i gang. I 1. hs spillede Jeppe mod en spiller der højst mærkværdigt tog ketcheren over i venstre hånd. Det viste sig at være en god ide, da Jeppe ikke kunne finde et modtræk. Jeppe tabte en tæt kamp med 21-16 20-22 21-17.
Den med venstre hånden havde Peter Espersen fra Holbæk observeret, så det gjorde han sgu også. Elitespilleren Steve var dog kløgtig og vandt 21-10 15-21 21-18. I 3. hs havde Ørle modstanderen nede i sækken i 2. sæt, men blev alligevel slået på stregen. Ørle
tabte 21-9 21-19. Det gælder om at være med på moden, så Razz tog ketcheren i venstre hånd og hev en sikker sejr i hus. De dramatiske cifre blev 21-11 21-11.
Stillingen var dermed 4-4 og doublerne ventede. Lige pludselig kom SSB spillerne i tanke om, at de for alt i verden ikke måtte komme for sent til julefrokosten, og derfor foreslog vi Holbæk at rafle om doublernes udfald over en pint på deres lokale bodega.
En mand ved navn Haaaaans von Snaaaaps afslog på det kraftigste men det skulle han tilsyneladende aldrig have gjort! Holbæk blev ramt af Guds straf og tabte 8-5. Mia og Caroline tog hver især en drikkedunk fyldt med Brown Ale med ind på banen. Benarbejde i
verdensklasse resulterede i en sejr på 21-15 23-21. Louise og Dorte var uimodståelige og spillede kun med skaftet. Det resulterede i en sejr på 20-22 21-19 21-13. Ørle og Jeppe havde på forhånd aftalt at de skiftevis skulle slå til bolden. Taktikken holdt
og de vandt 21-15 21-11. Razz fortalte Steve inden kampen, at han ikke måtte betræde de blå streger i deres double, da Haaaaans von Snaaaaps så kunne give ham det sorte kort. Steve undgik de blå streger en hel kamp og sejrede dermed 21-15 10-21 21-10 sammen
med Razz. Wurtz og Mikkelsen havde med vilje taget højre sko på venstre fod og venstre sko på højre fod for at overraske modstanderne. Den gik de dog ikke på og de tabte 19-21 21-16 21-16.
Uforklarligt at vi hev 3 point uden Ormeslottet. Lykken var absolut ude i omklædningsrummet for alle undtagen Steve. For det første havde han tryllet senior Bangs bælte af og derefter fandt han ud af, at han havde glemt sine nye flotte og dyre bukser. Han var
lige ved at ringe til farmand, og bede ham om at køre til Solrød med bukserne. Heldigvis kom der tilfældigvis en MILF ind i omklædningsrummet knappede skjorten op på bøjlen og viste Steve at de hang inden under. Som tak inviterede Steve derefter MILF’en med
til julefrokosten. Vi tog derefter alle til en afsindig sjov julefrokost.
CustomValidator