Gug Badmintonklub - OFFENTLIGE SIDER



 | 

E-mail
mail@gugbadminton.dk
Gade
Att: Poul Erik Wagner G.C. Amdrupdvej 23
Postnr
9210
By
Aalborg SØ
Land
Denmark
Telefon

Hjemmeside
http://www.gugbadminton.dk


Præsentation

Gug Badmintonklub er beliggende ca. 4 kilometer fra Aalborg centrum i Gug, som er en forstad til Aalborg og altså ikke en forkortelse som mange udenbys vistnok tror...:-)

Gug Badmintonklub var oprindeligt en afdeling under Gug Boldklub af 1954. Afdelingen blev stiftet den 1. september 1957, og de første turneringskampe blev spillet i 1958. Imidlertid kunne samarbejdet ikke bære, hvorfor badmintonafdelingen brød med boldklubben og stiftede sin egen klub den 18. april 1959. Denne dato regnes også som stiftelsesdatoen for Gug Badmintonklub.

Siden da, takket være mange fremsynede frivillige ledere og loyale medlemmer, har Gug Badmintonklub vokset sig stor og stærk.

Sportsligt er det også gået godt for klubben siden starten i 1959. Klubbens flagskib 1. holdet har spillet sig op i divisionsrækkerne, og her i starten af det 21. århundrede har holdet et niveau der svarer til 2. division eller toppen af 3. division.

I ungdomsafdelingen udføres et stort stykke frivilligt arbejde. Mange af ungdomsspillerne er ude hver weekend til enten holdturneringer eller åbne turneringer. I sæsonen 1999-2000 blev klubben kåret som den bedste klub i Nordjylland. I sæsonen 2000-2001 blev klubben kåret som den bedste ungdomsklub i Dansk Badminton Forbund.

Det er gennem tiden også lykkedes at fostre danske mestre. De mest kendte er Peter Gade, der vandt sit første danske mesterskab, mens han var ungdomsspiller i Gug og OL Bronze vinder Christinna Pedersen, som fik sin badmintonopdragelse i klubben.

Gug Badmintonklubs målsætning er til enhver tid at kunne tilbyde de sportslige udfordringer som spillermaterialet berettiger til. For Gug Badmintonklub er det vigtigt at kunne udvikle talenter fra egne rækker og tilbyde medlemmerne en attraktiv fritid.

Der gøres meget for at styrke det sociale sammenhold medlemmerne imellem. At Gug Badmintonklub ikke udelukkende satser elitepræget skyldes at der i bestyrelsen og i udvalgene er en holdning om at man som klub også har et ansvar for lokalområdet.


Kontaktpersoner
 NavnAdresseKontakt
Postmodtager 
e-postmodtager 
Kasserer 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?